Material Handling

Netrada (D)

Wanzls logistikløsninger

E-commerce-forretningen vokser fortsat. Med særligt høje krav på modeområdet, til lagerføring, plukning og forsendelse.

Det bliver mere og mere populært at købe online, hvilket også bekræftes af tallene fra det tyske forbund for postordrehandel (BVH).

Med over 18 milliarder euro står onlinehandel nu for over 60 % af den samlede omsætning for postordresalg i Tyskland, en stigning på omkring 18 % i forhold til året før. Der er en tilsvarende stigning i andre europæiske lande og i Asiens områder i vækst. Mode er den bedst sælgende varegruppe. Wanzl har sammen med Europas førende full service-udbyder inden for e-handelsløsninger til modebranchen, NETRADA Management GmbH, gennemført et projekt om udvikling af en plukvogn.

Hos NETRADA beskæftiger ca. 300 medarbejdere i logistikcentret i Lehrte, Niedersachsen, sig med opbevaring og forsendelse af varer fra ti modepartnere. Fra Lehrte betjenes slutkunder i 21 lande via diverse kurerfirmaer. Både på grund af modebranchens sæsonprægede processer og kundernes forskellige krav kræves der en betydelig fleksibilitet i udformningen af arbejdsgangene, og det er nødvendigt hurtigt at kunne tilpasse ressourcer og teknik til markedstendenserne. Da en rent teknisk løsning ikke er rentabel under disse forhold, udføres kerneprocesserne i varehåndteringen fortsat manuelt i Lehrte. Altid i fokus: automatisering af intern transport.

"Vi er som erfarne full service-udbydere og modeeksperter i stand til at udnytte vores partneres vækstpotentiale i onlinehandlen ved hjælp af en komplet, specifik opsætning af onlinebutikken samt effektive logistikløsninger og kundeprocesser."
JOACHIM REINHARDT, Geschäftsführer/CEO NETRADA Management GmbH

Da Wanzl og NETRADA havde arbejdet sammen i mange år, blev Wanzl allerede på planlægningsstadiet for hele anlægget i Lehrte inddraget i udviklingen af en plukvogn, der dækker alle varebevægelser.

For at minimere pladsbehovet til vognene og opnå en maksimal udnyttelse af udstyret valgte NETRADA den brugertilpassede løsning "NetCart" fra Wanzl. Denne vogn varetager alle transportopgaver fra varemodtagelse til plukning og helt frem til forsendelse. "NetCart" skal kunne håndtere mange forskellige transportopgaver: f.eks. hængende tekstiler, sko, pakkede varer, accessories og smykker – alt sammen med blandet last. En stige monteret på vognen gør det nemt at nå høje plukkepositioner. Ud over til manuel plukning blev vognene optimeret til

automatiseret transport: På den måde kan de tre sammenklappelige hylder tilpasses individuelt, uden monteringstid. Alle vogne er desuden udstyret med RFID-transpondere, så vognene når frem til målet via automatiserede transportstrækninger, når de er blevet frigivet af plukkerne.
Det er klart, at de allokeringsproblemer, der tidligere opstod ved brug af forskellige vogntyper, er fortid i dag. Takket være rykfri transport kan Wanzl vognene nu flyttes med sorterede varer, uden at sorteringen går tabt. Medarbejderne bliver i deres plukkeområder, mens det ikke længere er nødvendigt at vente på transporter med gaffeltruck eller lift på tværs af niveauerne.
Proceskvaliteten og -effektiviteten var allerede blevet øget i byggefasen og er blevet optimeret yderligere efter færdiggørelsen af transportsystemerne.

300 plukvogne "NETCART" fra Wanzl

Tre sammenklappelige hylder med skillevæg i midten for at kunne hente pakkede og hængende varer optimalt. Det 5. hjul under midten af vognen sikrer nem skubning og manøvrering.

NETRADA udvikler og implementerer internationale full service e-handelsløsninger inden for mode, skønhed og livsstil med mere end 2.000 medarbejdere samt logistikcentre i Europa og USA.

Med 14 års erfaring i denne branche har NETRADA etableret sig som førende fashion-e-handelsekspert og eksklusiv partner for førende brands.
NETRADA’s udbud af ydelser omfatter hele proceskæden, fra implementering og drift af onlinebutikken, til content management, produktfotografering, online-markedsføring, logistik og forsendelse med håndtering af returneringer, betaling og fakturering samt Customer Services.
Med afdelinger i Europa, Nordamerika og Asien leverer NETRADA også globale e-handelsløsninger fra én leverandør, der gør det langt nemmere for kunderne at gøre deres e-handelsforretning international.

NETRADA – optimeret e-handel

Op til 120.000 forsendelser dagligt, ca. 8 millioner artikler på lager, ca. 200.000 kvm lagerareal i Europa og Nordamerika, optimeret til alle logistikkrav (pakkede varer, hængende varer, sko, accessories og smykker), bearbejdning af op til 160.000 artikler om dagen, kundeservice på kundernes eget sprog, eget fotostudie til Digital Imaging.

Fleksibelt lager

Wanzl har indtil videre leveret næsten 16.000 stabelkurve til NETRADA, der anvendes til opbevaring af modevarer af høj kvalitet.