Retail

Cora (F)

Cora vokser på en miljøvenlig måde

Det nye Hypermarché i Longevillelès-Saint-Avold i det østlige Frankrig kombinerer miljømæssig bæredygtighed med økonomisk succes.

8. oktober 2008: Den dag åbnede det nye Cora indkøbscenter i Longeville-lès-Saint-Avold efter to års byggearbejde.

Siden da har kunderne her på 12.500 kvadratmeter kunnet købe ind i en moderne atmosfære, ud fra deres personlige præferencer, og samtidig benytte sig af en lang række serviceydelser. "Vi arver ikke jorden fra vores forfædre, vi låner den af vores børn." Det var disse ord fra den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry, som inspirerede Cora-gruppens ledelse under opførelsen af indkøbscentret. Det nye hypermarked blev bygget dér, hvor den tidligere Record-afdeling i Longevillelès-Saint-Avold plejede at ligge. Under opførelsen af den nye bygning – der både tager hensyn til miljøet og kundernes ønsker – arbejdede der hver dag i gennemsnit 200 håndværkere fra omkring 45 lokale firmaer. Den konsekvente miljøorientering ses i dag i mange detaljer: Her er der et par eksempler: Et solenergianlæg leverer varmt vand til sanitetsanlæggene, 32 solpaneler sørger for miljøvenlig energiforsyning, og glasset og facaderne er forsynet med meget effektiv varmeisolering. Den omhyggelige affaldssortering gør det også muligt at genanvende værdifulde råmaterialer hver dag.

Cora-koncernen supplerer virksomhedens filosofi med sit engagement i bylivet i Longeville-lès-Saint-Avold:

Således deltager Cora i lokale samfundsaktiviteter og velgørenhedsinitiativer og samarbejder med lokale producenter for at fremme markedsføringen af regionale produkter. Da det er en decentraliseret firmakoncern kan hver enkelt Cora-butik frit og helt ideelt tilpasse sig sine egne særlige forhold. Det giver en følelse af nærvær og den regionale tilknytning, som Coras kunder sætter pris på. Franske Christelle er blevet stamkunde i det nye Cora-Hypermarché i Saint-Avold: "Den lyse og venlige butik er behagelig for både kunder og personale." For hos Cora skal medarbejderne også føle sig godt tilpas for at kunne sikre en optimal service. Desuden sætter kunderne pris på det store udvalg af produkter under ét tag, såsom sunde og velsmagende fødevarer, isenkram, tekstiler, multimedieprodukter samt produkter til fritid og kultur. Og der tilbydes også en bred vifte af forskellige services: Udlejningsbil, kundeservice, forsalg af billetter, rejsebureauet Cora Voyages, party service, skrædderservice, en informationsterminal i markedscenteret, selvbetjeningskasser og som det nyeste onlineshoppingportalen www.houra.fr – Cora opfylder alle kundernes ønsker. Ud over Hypermarché Cora byder ca. 20 andre butikker velkommen til shopping i indkøbscentret.

Cora i tal

  • 1969: Åbning af Louis Delhaize-koncernens første Cora-hypermarked
  • 59 hypermarkeder i det nordlige og østlige Frankrig
  • 23 hypermarkeder på Antillerne, i Belgien, Luxembourg, Rumænien og Ungarn
  • 22.000 medarbejdere
  • Et gennemsnitligt butiksareal på 9.000 kvadratmeter

www.cora.fr

Selvbetjeningskasser til hurtig kundeservice i Cora-indkøbscentret: Det er nemt og bekvemt at scanne, betale og tage varerne med
Coras arkitektur kombinerer økologi med økonomi

Bestselleren "Tango"

Hypermarché Cora i Saint-Avold giver sine kunder en ny indkøbsoplevelse med plastindkøbsvognen "Tango" fra Wanzl. Hypermarkedets chef, Henri Corvi, forklarer, hvorfor Cora valgte "Tango": "Vi har sammenlignet flere indkøbsvogne af samme type fra forskellige producenter. Til sidst faldt valget på "Tango". Årsagerne var den perfekte kombination af lethed og robusthed samt den høje manøvredygtighed, selv med en fuldt læsset vognkurv. Også den støjsvage kørsel var overbevisende, "Tango" havde det laveste støjniveau i forretningen. Vores kunder sætter pris på den rolige atmosfære og køber gerne ind hos os igen." Wanzl leverede 1.200 indkøbsvogne af typen "Tango" i farverne grøn og antracit med 220 liters kurvevolumen. Grøn symboliserer nærhed til naturen, hvilket er en af de vigtigste prioriteter for Cora. Desuden er farven i ideel harmoni med interiøret lavet af træ. Kurvens klap, håndtaget og børnesædet er antracitfarvede. "Tango"-modellens look repræsenterer både den æstetiske og praktiske symbiose af natur og økonomi. Desuden leverede Wanzl indkøbsvognen "Pick-up", udstyret med indkøbskurve i serien "GT26". Kunderne sætter især pris på denne variant til de små indkøb undervejs. Der er allerede flere, der er blevet inspireret af den nye Cora-butik i Longeville-lès-Saint-Avold: Cora-butikken i Forbach i Lorraine-regionen stiller nu også over 1.000 indkøbsvogne "Tango 220" i farvekombinationen grøn-antracit til rådighed for kunderne.

Leverandør Wanzl

  • 1.200 indkøbsvogne af typen "Tango 220 E", grøn-antracit, med integreret møntpantsystem "Promobox"
  • 40 "Pick-up"-indkøbsvogne til "GT26"-kurve
  • 500 ergonomisk formede indkøbskurve "GT26"
  • 20 indkøbsvogne i serien "EL212" med babystolen Comfort
  • 4 indkøbsvogne til kørestolsbrugere
  • 11 transportvogne "T26"
  • 6 rullecontainere "TC3"
  • Styresystem "Part-Flex"
  • Kundeføringer i kasseområdet

Wanzl Retail Systems

I nødstilfælde: Kundeføringen "Classic" viser vej ved nødudgangen
Altid frisk: Varepåfyldning på transportvognen "T26" fra Wanzl