Retail

Kodin Terra (FIN)

DIY-pilotprojekt Kodin Terra

Finnerne hører til blandt de flittigste gør-det-selv-folk i Europa, og det finske handelssamarbejde Hämeenmaa, som er en del af S-Group-sammenslutningen, har reageret på denne trend.

I april åbner den første DIY-butik Kodin Terra i Lahti, 100 kilometer nord for Helsinki, som pilotprojekt. På et 10.000 kvadratmeter stort salgsareal tilbydes mere end 30.000 produkter inden for byggeri, renovering, boligtekstiler og have. Sortimentet henvender sig til både slutbrugere og professionelle brugere. Desuden satser Kodin Terra på service: Der er også de nyeste tendenser til boligen, såsom nyheder om byggematerialer eller målrettet støtte til haveplanlægning samt badeværelsesindretning.

I forbindelse med sit DIY-pilotprojekt valgte S-Group at samarbejde med et overskueligt antal partnere, som kunne tilbyde så mange tjenester som muligt fra ét sted og havde erfaring med DIY-sektoren.

Således leverede Expedit blandt andet forskellige butikselementer samt 135 Wanzl-indkøbsvogne af typen Tango, 70 transportvogne Multi-Cart 200 og 12 specialtransportere SP 5 til transport af plader og meget store varer. Det er planlagt at etablere yderligere DIY-butikker ti steder i hele Finland, fortrinsvis i større byer og regioner i stærk udvikling. Tarmo Toivonen, Development Manager i S-Group, forklarer: "Vi træffer den endelige beslutning i slutningen af året, når pilotfasen i Lahti er slut. Den løbende forretningsudvikling skal vurderes som positiv."

"Tango skaber en behagelig atmosfære for kvinder i det ellers kolde og tekniske miljø i en stor DIY-butik. Og vi ved alle sammen, hvem der i sidste ende bestemmer, når der skal ske forandringer indenfor hjemmets fire vægge."
Jyrki Sihvonen, Brand Manager Kodin Terra

Wanzl og Expedit a/s

I SKANDINAVIEN FORSYNER WANZL BUTIKKERNE I TÆT SAMARBEJDE MED SIN PARTNER EXPEDIT A/S. Expedits hovedkontor ligger i Danmark, mens afdelinger i Finland, Norge og Sverige er tæt på kunderne i hvert af de nordiske lande. Expedit har udviklet sig til en af Skandinaviens største leverandører af butiksindretning og er ekspert i individuelle butiksløsninger. Men også indkøbsvogne og indkøbskurve, elektriske indgangsanlæg, kassespærrer og kundeføringer er en del af produktudbuddet.

- 30° Celsius

DET FINSKE KLIMA MED TEMPERATURER PÅ -30° C OM VINTEREN SÆTTER OGSÅ INDKØBSVOGNEN PÅ HÅRD PRØVE. Men plastindkøbsvognen af typen Tango fra Wanzl har allerede siden starten af 2003, da Expedit for første gang leverede modellen til Finland, bevist, at den kan klare vejrforholdene: K-Supermarket, der befinder sig i indkøbscentret Isomyyri i Vantaa, og S-Market har siden anvendt i alt 345 Tango-indkøbsvogne i farven blå, som kunderne har taget godt imod. Ejeren af S-Market, Co-Op HOK-Elanto, anvender nu yderligere 620 Tango-indkøbsvogne i butikkerne i Nurmijärvi, Korso, Kotipokki og Ahtiala.