Material Handling

Kardex Remstar, Neuburg (D)

Helt styr på tingene!

Begge virksomheder har i mere end ti år været partnere inden for lager, plukning og klargøring af varer, samarbejdet har fungeret godt og har med tiden vist sig at være meget bæredygtigt. Trådholderne og holderbundene af tråd fra Wanzl er nemlig yderst stabile, de har plads til mange varer og overbeviser med deres lange levetid, også under høj belastning.

Hos Kardex Remstar, en af verdens førende producenter af automatiserede, dynamiske lager- og klargøringssystemer, er der masser af bevægelse: De vandrette og lodrette karrusellejer fungerer efter princippet "vare til mand". De kører hele tiden og stopper lige præcis dér, hvor medarbejderne tager varen ud. Det sikrer hurtig reaktionstid, høj kapacitet og korte leveringstider. "Vores karruseller tilpasser sig fleksibelt alle opgaver og gør arbejdet med plukkeopgaver rentabelt", siger Jürgen Schuhmacher, Director Strategic Purchasing Supply Chain Kardex Remstar. Karrusellen er udstyret med holdere, hylder og skillegitre af tråd. Det modulopbyggede design giver rigelig plads til skiftende behov og produktsortimenter til fordelagtige investeringsomkostninger. 

Materialet tråd er ideelt til karrusellerne – det er let og alligevel stabilt, og hvert trådkryds er punktsvejset. "Det gør trådkonstruktionerne særligt robuste og giver dem maksimal bæreevne", forklarer Markus Spengler, chef for forretningsområdet Wanzl Logistics + Industry. Overfladebelægningen på holdere, bunde og skillegitre udføres på egne galvaniseringsværker i overensstemmelse med de strengeste krav til miljøbeskyttelse og bæredygtighed. Lige så professionelt klarer Wanzl som logistikproducent høje ordrevolumener på kort tid: En af Kardex Remstars største bestillinger var tre ordrer på mere end 5.200 holderbunde og 880 trådholdere i løbet af fire uger.

Som en af verdens førende producenter af automatiserede, dynamiske lager- og klargøringssystemer har vi indtil videre implementeret ca. 140.000 lagersystemer. Som leverandør bidrager Wanzl med sine produkter til vores globale succes.
JÜRGEN SCHUHMACHER, Director Strategic Purchasing Supply Chain Kardex Remstar

"Vi er stolte af at have været partner med Kardex Remstar i over 10 år. Vi har indtil videre leveret tusindvis af trådholdere og holderbunde."

MARKUS SPENGLER, chef for forretningsområdet Wanzl Logistics + Industry