Retail

ICA Maxi (S)

Shopping i XXL-format

Svenske kunder foretrækker i højere og højere grad ugentlige storindkøb og kører langt til de store indkøbscentre. Ud over deres rummelige Volvo har de derfor brug for indkøbsvogne med en stor kurvevolumen.

Wanzl leverede, sammen med sin svenske repræsentant Expedit, 1.000 stk. af den nye "EL 315"-indkøbsvogn til den svenske handelskæde ICA Maxi.

Med en kapacitet på 315 liter giver denne indkøbsvogn endnu mere plads i forhold til Wanzl-modellen "EL 275", som der indtil videre er blevet leveret 16.000 stk. af til Skandinavien. Den nye vogn har plads til seks ICA-poser, hvor kunden kan sortere de valgte varer efter type og vægt. Den relativt lave kurvedybde sikrer, på trods af den store kapacitet, nem på- og aflæsning af produkterne.

Samtidig kan den nye vognmodel kombineres optimalt med de selvscanningsindkøb, som ICA Maxi tilbyder.

Ved butikkens indgang tager kunden en håndscanner med og kan nemt fastgøre denne til en holder, som er anbragt på indkøbsvognens håndtag. Derefter scanner han eller hun varepriserne, lægger produkterne i ICA-poserne i indkøbsvognen og behøver først tage varerne op igen under udpakningen derhjemme.

www.icamaxi.se
Retail-systemer

Handelskoncernen ICA

ICA-KONCERNEN, DER BLEV GRUNDLAGT I 1917, er en af Nordens største detailvirksomheder med omkring 2.300 butikker i Sverige og Norge. I Sverige driver ICA fire forskellige butiksformater, herunder de store butikker ICA Maxi.