Material Handling

Hella (CZ/SK)

Hjul til lys

Siden 2002 har Wanzl været logistikpartner for billeverandøren HELLA på fabrikkerne i Tjekkiet og Slovakiet.
Fokus hos Marek RyŠavý, generaldirektør for HELLA Tjekkiet/Slovakiet, har altid været: optimeret logistik.

Hvorfor valgte HELLA at samarbejde med Wanzl?

Wanzl har forelagt forslag til en optimeret, intern logistik med produkter af høj kvalitet, fornuftige tidsfrister og gennemskuelige omkostninger.

Hvilke logistikløsninger fra Wanzl anvendes hos HELLA? Og til hvilke formål?

Vi bruger rullecontainere, pluk- og pallevogne fra Wanzl til vores interne og eksterne logistik. Rullecontainerne anvendes frem for alt til komponenter med stor volumen langs hele logistikkæden for leveringskomponenterne fra vores leverandører, i den interne produktionslogistik til transport og opbevaring samt til distributionslogistikken for at nå frem til vores koncernkunder. Plukvognene fungerer som transport- og lagerpool. Små og mellemstore komponenter fra højreollageret anbringes fleksibelt på vognen langs med produktionslinjerne. Altid tilpasset partiets faktiske størrelse og med en tilstrækkelig buffer til at sikre gnidningsløs produktion. Og pallevognene overtager den logistisk optimerede, samlede transport af kasser, gitterbokse og kundeemballager. Wanzl-løsningerne anvendes i øjeblikket til transporter i Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien. 

Hvordan understøtter Wanzls containere og vogne en optimeret logistik hos HELLA?

Først og fremmest på grund af sikkerhedsaspekterne: Inden for produktionslogistik er der ikke længere behov for gaffeltrucks under produktionsprocessen til at transportere produktkomponenterne hen til og mellem produktionslinjerne. Også den bekvemme håndtering er en fordel. Alle medarbejdere er i stand til manuelt at håndtere det materiale, der opbevares på vognen eller i containerne, uden brug af yderligere tekniske hjælpemidler.

Hvad sætter HELLA især pris på ved Wanzl-produkterne?

Den store fordel er helt klart Wanzls høje produktkvalitet.
Vi har naturligvis også afprøvet andre, billigere løsninger, men de har ikke givet tilfredsstillende resultater ved en mere langvarig belastning.

Hvilke kommende logistikprojekter er på vej?

Logistikken er under konstant forandring, altid med henblik på optimering i takt med, at produkter og produktionsprocesser forandrer sig. Derfor er der mange nye projekter i støbeskeen.
Et er en helt ny filosofi inden for intern logistik: Innovative forslag fra Wanzl er altid velkomne.

Plukvogn fra Wanzl

tager produktkomponenter på lagerliften, og så går det videre til produktionslinjen.

Stabelbare containere

praktiske til transport. Målene stemmer præcist overens med størrelsen på lastbilernes lad, som udnyttes optimalt.

Billeverandør HELLA

Med en omsætning på 3,6 milliarder euro er HELLA en af de 50 største, internationale billeverandører.

Virksomheden har omkring 23.000 ansatte fordelt på 70 lokationer i mere end 30 lande, hvoraf flere end 3.500 arbejder med forskning og udvikling. HELLA opdeler sin portefølje i segmenterne Automotive originaludstyr og Aftermarket. Segmentet for originaludstyr omfatter belysning og elektronik.
Kundekredsen omfatter både bilproducenter og andre billeverandører. Segmentet Aftermarket er tilknyttet den uafhængige reservedelshandel samt forretningen med specialudstyrsproducenter som f.eks. producenter af busser, campingvogne samt bygge- og anlægs- samt landbrugsmaskiner.
I Tjekkiet og Slovakiet driver HELLA syv virksomheder, der 100 % er datterselskaber, med fire fokuspunkter, der vedrører lys og lamper.

www.hella.de

20 år med Wanzl i Tjekkiet

I 2011 havde Wanzl i to årtier haft succes på det østeuropæiske marked, med en afdeling inklusive egen produktion i Tjekkiet. I 2007 åbnede Wanzl Tjekkiet en af Europas største og mest moderne galvaniseringsfabrikker.
Wanzl Tjekkiet er med sit komplette SB-program partner i handlen og samtidig leverandør til logistik og industri med innovative logistikprodukter.